Forestil dig, at du oplever noget ubehageligt, som får dig til at blive bange. Din krop reagerer med en frygtreaktion (hjertebanken, hurtigere vejrtrækning, forhøjet blodtryk mm.), som føles ukontrollerbar, da den sker af sig selv.
Du husker situationen særligt godt og levende, da reaktionen har været stærk og har indprentet sig i din hukommelse. Du husker situationen både i form af billeder og i form af kropslige reaktioner. Skulle du være uheldig og opleve den samme eller en lignende situation indenfor et tidsinterval, hvor mindet stadig fylder i din hukommelse, vil du være særlig opmærksom på hvad der sker. Hele dit system vil være i et højere beredskab, uden at det er en bevidst handling. Alene mindet om den tidligere episode vil udløse en oplevelse af ubehag, men da du nu igen står i den samme ”farlige” situation, kommer du til at forbinde denne reaktion med situationen. Din opmærksomhed på hvordan din krop reagerer vil forstærke reaktionen, da du nu fokuserer på den og giver den dermed lov til at fylde endnu mere.

Du har nu oplevet en angstreaktion og har forbundet den med den konkrete situation. Selv om selve situation ikke er farlig, bliver den opfattet som værende farlig for dig, da den udløser en decideret frygtreaktion i din krop og gør, at du oplever det som tab af kontrol over din krop. Yderst ubehageligt og oftest uforståeligt, hvilket gør det endnu sværere at kontrollere det og forholde sig rationelt til det.
Du har nu også en forventning om, at den bestemte situation vil udløse en (angst)reaktion. Denne forventning vil skærpe din opmærksomhed på hvordan din krop reagerer og det mindste tegn på en begyndende reaktion du mærker i din krop, vil udløse hele reaktionen.

Man har således etableret en ondt cirkel af mistolkning af hvor farlig en situation er, en skærpet opmærksomhed på hvad der sker i din krop og en forventning om at du får det dårligt i den bestemte situation.
Når forbindelsen mellem en bestemt situation og den efterfølgende ”ukontrollerbare” reaktion er etableret, kan alene tanken om at skulle opleve samme situation igen, udløse reaktionen i din krop. For vores krop reagerer på vores tanker.

Et konkret eksempel:

K skulle vaske sin bil i vaskehalen på en meget varm dag. Det er den slags vaskehal, hvor man bliver siddende i bilen, mens bilen bliver vasket.
Da vasken er godt i gang, bliver K utilpas, sandsynligvis grundet træthed, varmen og for lidt væskeindtagen (som er den sandsynlige forklaring, som vi fandt frem til i terapiforløbet). K har lyst til at komme ud af bilen, men kan det selvfølgelig ikke, da vasken er i gang. Ikke nok med det, han kan heller ikke åbner vinduer for at få lidt frisk luft. Han får det endnu dårligere og bliver bange for at besvime. Han oplever nu en kraftig angstreaktion, som varer ca. 5 minutter, hvorefter vasken er færdig og han endeligt kan komme ud af bilen.
Når han skal vaske bilen næste gang, er han utilpas alene ved tanken om det, da han husker den ubehagelig oplevelse fra forrige gang, selv om han ellers har det godt og det ikke er varmt udenfor. Når det bliver hans tur til at køre ind i vaskehalen, bliver mindet om den ubehagelige oplevelse fra forrige gang så levende, at hans krop reagerer på det og han oplever angstreaktion. Grundet denne reaktion er han ikke i stand til at køre ind i vaskehalen og har nu lært, at dét at køre ind i en vaskehal er lige med at reagere kraftigt og ukontrollerbart og dermed ”farligt”. Han vælger efterfølgende at vaske sin bil hjemme, da han nu er overbevist om, at hvis han kører ind i en vaskehal, får han det dårligt.

Det ovenstående er kun én af de mange forskellige måder at udvikle angst på. Ikke alle former for angst er situationsbestemte (f.eks. sygdomsangst, angsten for at skade andre mennesker mm.). De underliggende mekanismer er dog de samme, uanset hvad angsten handler om.