Hvad er det, der gør, at det kan være så svært at gøre noget, som vi egentlig godt er klar over kunne få os til at have det bedre?

En del af svaret ligger i vores mønstre. Vi har vænnet os til at reagere på en bestemt måde i bestemte situationer og det at lave om på disse mønstre kan virke umuligt.

Når vi har reageret på en bestemt måde i en bestemt situation tilstrækkeligt mange gange, bliver det til et mønster; man kan også kalde det en vane. Et reaktionsmønster eller et tankemønster bliver så automatiseret, at det så at sige sker af sig selv. Der opstår faste forbindelser (også på det neurale niveau) mellem de specifikke situationer og de bestemte reaktioner, som bliver mere og mere faste for hver gang mønstret bliver gentaget. Med tiden kan vi ikke længere vælge ikke at reagere på den bestemte måde – vi bliver fanget i vores mønster og man kan sige, at vores system reagerer af sig selv. Reaktionsmønstret er blevet til en fast vane. Med tiden kan det glide helt ud af vores bevidsthed, vi opfatter det ikke længere som et mønster – sådan er vi bare.

For at opnå en forandring, er vi derfor nødt til at lave om på vores gamle uhensigtsmæssige vaner/reaktionsmønstre. Det er altid lettere sagt end gjort. Det kræver beslutsomhed, viljestyrke og vedvarenhed. Det kræver, at vi er villige til at træde ud af vores tryghedszone. For vi er trygge i dét vi kender, selv når det ikke gavner os.

Forståelsen af problemerne er derfor kun et skridt på vejen. Et vigtigt skridt, men det skaber ikke selve forandringen. Det er den indsats, som det kræves af dig for at lave om på dine gamle vaner, der skaber forandring.

Det er derfor denne forandringsproces, man er nødt til at fokusere på. Med alle de fælder, der gør, at vi igen og igen falder tilbage i de gamle mønstre. Og oplever, at vi mislykkes. Og tolker det som at det alligevel ikke kan lade sig gøre. Og tager fejl i det, for det kan godt lade sig gøre.