13

Behandling af angst

Angstoplevelser er yderst ubehagelige og skræmmende, i særdeleshed da de føles meget farlige og ukontrollerbare. De forskellige kropslige reaktioner er for de fleste, der lider af angst, det største problem og den mest invaliderende del af angstoplevelsen.​

De udløses af bestemte ting eller i bestemte situationer, som for den enkelte synes at være særlig farlige (som for eksempel kontakt med bestemte dyr, at køre i elevator, tog og lignende, at være i større forsamlinger, at bevæge sig uden for hjemmet med mere).​

For den angstramte gælder det om at undgå disse tilsyneladende farlige situationer for enhver pris. Hvis det ikke er muligt og hvis de fysiske reaktioner først er indtruffet, kan de ikke længere kontrolleres. De tager over, og fordi de mærkes så stærkt, fremstår alle de tanker, der kommer i forbindelse med angstoplevelsen, som sande.​

 

Få håndteret din angst med behandling

I forbindelse med behandling af angst vil vi kigge på, hvordan de fysiske reaktioner opstår og på hvordan du kan håndtere dem. Samtidig vil vi kigge på de bagvedliggende (katastrofe)tanker og forklaringer og udfordre rigtigheden af dem.

​Din personlige historie vil hjælpe i vores behandling af din angst med at forstå, hvorfor angstoplevelserne er begyndt, hvilke begivenheder i dit liv der har bidraget til dem og hvordan. En bedre forståelse for disse sammenhænge bliver en yderligere hjælp til at håndtere angsten.​

Min praksis ligger i Aarhus C og du er altid velkommen til ringe på telefon 29 70 22 82 eller skrive til psykolog@gregorforte.dk, hvis du søger behandling af angst eller har spørgsmål.

 

 

Kontakt mig og få hjælp til forandring